Besøg os

Overvejer du et ophold på Ryslinge Teaterhøjskole? Så kom endelig forbi og besøg os. Det er altid rart at fornemme stemningen på stedet og at møde nogle af de mennesker, der allerede går på højskolen.

Når du kommer på besøg, vil to af vores nuværende elever vise dig rundt. Vores erfaring er, at det er rart at snakke med nogen på ens egen alder, som man kan spejle sig i. De har jo lige været i din situation og kan relatere til de drømme, ønsker og forbehold, du måtte have. Efter rundvisningen er der tid til en samtale med en underviser. Her kan du stille de spørgsmål, du har samlet op undervejs, og vi kan snakke om dine forventninger til opholdet og i det hele taget lære hinanden lidt bedre at kende. 

Vi har en række faste rundvisningstidspunkter, som du kan se i formularen herunder, men passer tidspunkterne ikke, kan vi sagtens finde ud af det. Kontakt os – så laver vi en særlig aftale. Sørg for at sætte god tid af, så du kan nå at mærke atmosfæren og blive klarere på dit valg. Vi ved, at det er en stor beslutning – og den skal tages ordentligt. Til gengæld er der sjældent nogen, der fortryder. 

Kontaktoplysninger: 

Mail: mail@ryslinge-hojskole.dk

Tlf: 62 67 10 20

Besøg os

"(Påkrævet)" indicates required fields