Occam’s Razor er et soloprojekt med saxofonisten Hans Mydtskov.
Book billet her: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/k49xzsj0cx
Han har en mere end 40 år lang karriere i en lang række sammenhænge og genrer. Han har spillet tusindvis af koncerter og har plader ude med Superfly, Tiptoe Bigband, Nordens Tone, Serras (med hvem han har modtaget tre Danish Music Awards), Soul Station og en lang række andre projekter.
Projektet Occam’s Razor er opstået af en mangeårig fascination af elektroniske effekter og et ønske om at udvide saxofonens klanglige muligheder – og corona-lockdown frigjorde tiden til at realisere det. Siden begyndelsen af 2021 er et uendeligt antal timer i øvelokalet blevet brugt på at udforske lyde og muligheder med loop-pedaler og alskens former for elektronisk bearbejdning af saxofonens lyd. En lang række af disse sessions er blevet indspillet og et debut-album med projektet ventes klar ved udgangen af 2022. Projektet havde sin live-debut ved jazzfestivalen i Odense i juli 2022.
I Occam’s Razor skaber Hans Mydtskov soniske skulpturer i et filmisk univers af musikalske forløb, der er en syntese af den musik, han har spillet og lyttet til – og de musikere, han har spillet med – gennem en lang karriere. Foruden jazzen er der elementer af klassisk minimalisme, prog, kraut, electronica, freeform, støj og fuglesang.
Det er som at tage en dykkermaske på, stikke hovedet ned under vandet og opdage, at en helt ny verden åbenbarer sig under overfladen – det har været voldsomt inspirerende for mig. Og fordi saxofonen er udgangspunktet, tilfører den elektronikken en organisk fornemmelse – og det er netop mødet mellem det organiske og det elektroniske, som jeg er meget betaget af ’ siger Hans Mydtskov om arbejdet med projektet.

Koncerten er skabt i samarbejde med Momentum Musik med støtte fra Statens Kunstfond.