Kunst og poesi vært
Kunst og poesi- Michael Nielsen
Søndag den 16. april kl. 14.00 – 16.00
Ryslinge Høj- og Efterskole har erhvervet tre skulpturer udført af valgmenighedspræst emeritus Michael Nielsen. Michael Nielsen vil fortælle om de tre kunstværker og efterfølgende binde fortællinger sammen med sange fra Højskolesangbogen og hans egne sange.
Michael Nielsen er teolog, sangskriver og salmedigter og en god fortæller.
De fleste i Ryslinge kender Michael Nielsen, som var valgmenighedspræst i Ryslinge fra 2000-2015. ”Digterpræsten” bliver han kaldt, fordi han gennem mange år har skrevet digte og salmer, som der er sat melodi til. Michael Nielsen har udgivet fem digtsamlinger og har også fået en salme med i det seneste salmebogstillæg, som går under navnet ”100 salmer”. Blandt komponister, som har skrevet melodi til Michael Nielsens digte, kan nævnes Erling Lindgren, Peter Christian Toft, Kristian La Cour – og fra det midtfynske: Poul Christian Balslev og Karin Vium.
Program
14.00 Afsløring og fortælling om de tre skulpturer
14.30 Kaffe og kage i Spisehuset
15.00 Sang og fortælling i Foredragssalen
Pris: 50 kr.
Tilmelding senest den 11. april 2023 på tlf 62671020 eller mail@ryslinge-hojskole.dk