Bliv klogere på hvad Den Danske Filmskole er, og hvad du gør, hvis du desværre ikke kom ind.
Den Danske Filmskole er kort sagt en videregående kunstnerisk uddannelsesinstitution, som tilbyder en vred vifte af uddannelser inden for bl.a. film-, tv- og computerspilsproduktion. På skolen kan du blive uddannet til producer, klipper, filmfotograf, tonemester, manuskriptforfatter, fiktionsinstruktør, dokumentarinstruktør samt instruktør af animation og interaktive medier. Uddannelserne varer typisk 4 år.
Skolen har til huse på Holmen i København og har ca. 100 elever.
Sådan er det at gå på Den Danske Filmskole
På Filmskolen bliver du en del af et inspirerende og engageret studiemiljø med et stærkt fællesskab. Du vil blive undervist på højniveau i de fag, som udvikler din forståelse af din profession og som tager udgangspunkt i arbejdet med at producere film.
Du vil få et tæt samarbejde med dine medstuderende, og kommer til at arbejde tværfagligt med de øvrige professioner på skolen.
Undervisningen på Filmskolen
På Den Danske Filmskole vil du blive undervist af førende professionelle fra både film-, tv- og computerspilbranchen. Du vil blive undervist med henblik på at udvikle din egen personlige stemme og til at være i stand til at sætte din egen filmpraksis ind i en større sammenhæng.
Det forventes på Filmskolen at du som studerende udviser et stort engagement i undervisningen. Du kan derfor ikke forvente at have tid til fritidsjob ved siden af studiet, idet der er mødepligt til al undervisningen, som i øvrigt også kan forekomme både aften og weekend.
Sådan kommer du ind på Den Danske Filmskole
Som studerende på Den Danske Filmskole bliver du optaget på baggrund af dit kunstneriske talent og potentiale. Du skal bestå en optagelsesprøve, hvor du vil få mulighed for at vise dit talent og dit udviklingspotentiale. Der er ingen særlige eller specifikke krav til eksamener eller karaktergennemsnit for at komme ind på Filmskolen.
Hvad gør du, hvis du ikke kom ind på Filmskolen?
Det kan være vanskeligt at blive optaget på Den Danske Filmskole. Der er optagelse på Filmskolen hvert andet år, og her søger hundredvis af håbefulde ansøgere ind. Mange får dog desværre afslag, grundet det relativt lave optag.
Kommer du ikke ind på uddannelsen i første omgang, er der dog ingen grund til at miste modet og opgive drømmen. Det kan dog være en god ide at undersøge mulighederne for, at styrke sine chance for optagelse, når der er optagelsesprøve igen. Og her kan et højskoleophold på teaterhøjskolen, Ryslinge Højskole, være en oplagt mulighed.
Læs også: Sådan bliver du skuespiller
Styrk drømmen på Ryslinge Højskole
Er du på vej mod en optagelsesprøve på Den Danske Filmskole, eller har du måske allerede været til en, som ikke gik som forventet? Så overvej et ophold på Ryslinge Højskole. Her vil du få en hverdag, fra morgen til aften, fyldt med fordybelse i scenelivet, kunsten og skuespillet, som kan være med til at styrke dine muligheder for at komme ind på drømmeuddannelsen.
Med et højskoleophold på Ryslinge Højskole vil du blive bedre rustet og klar til optagelsesprøven på Filmskolen. Vi hjælper dig med at styrke din faglige og sociale værktøjskasse, som vil give dig en øget personlig modenhed og erfaring inden for det kunstneriske og kreative område, så du er bedre rustet til optagelsesprøven.