Ensemble R

Vores fordybende teaterkollektiv, som undersøger det professionelle skuespillerarbejde i intensivt samspil med andre. 

Når du engageres som skuespiller i Ensemble R, så bliver du medskaber af et stærkt kollektiv, der arbejder sammen om energi, tillid og virkelyst. Vores kikkert vil være indstillet på at skabe et stærkt hold gennem træning og øvelser, der har til formål at styrke den fælles tillid og mod til at opnå den størst mulige personlige udvikling og realisere det store kunstneriske potentiale i gruppen.

I ensemblet arbejder vi målrettet med teatrets disciplin og legenden praksis. Vi skal gennem træning, teaterøvelser og metodearbejde erfarer vores skuespiller-apparat blive udfordret, styrket og udfoldet. Dette vil kun kunne ske i kraft af ensemblet, når vi bliver en del af helheden samt når vi tør være og værne om: Det individuelle i det fælles.

“Vi bliver skubbet så meget af vores lærere til at ville noget mere. Jeg er blevet til en person jeg meget gladere for at være end jeg var før jeg kom her” – Katrine, elev

Vi skal få den klassiske tekst til at brænde!

Ensemble R skal samskabe og devise en teaterforestilling med afsæt i Henrik Ibsens gamle klassiker “ Et dukkehjem”.

“Jeg forlader dig” siger Nora

Vi skal undersøge: At skilles… Eller at blive…
Hvad ligger der gemt imellem de to yderpunkter?
Og hvad når vi dør? Så skilles vi helt, måske?

”At være eller ikke at være” svare Hamlet

Vi undersøger køn, angst, magt, undertoner, psykologi samt frygten for at blive forladt eller endnu værre, at måtte forlade et andet menneske og dermed facaden i mit perfekte liv. På denne linje skal du sætte dit eget livsmanuskript i spil samt erfare nye fortællinger af din egen historie. Her tilgår vi det svære metodiske arbejde som professionel skuespiller: At investere sig selv i kunstens tjeneste.

Uddannelsen er en kunstnerisk bacheloruddannelse som i alt varer tre år. Du har mulighed for at søge SU i hele perioden.

På uddannelsen lærer du at arbejde med forskellige former for scenekunstneriske formater. Der er et tæt samspil mellem praksis, teori og refleksion, og der fokuseres på arbejde med stemme og krop, dramatisk metode samt kontekstuel viden.

Der kan i perioder være aktiviteter om aftenen og i weekenden, eksempelvis i forbindelse med forestillinger. Alle undervisningsaktiviteter er obligatoriske.

Du vil bl.a. opleve i linjearbejdet:
Massiv træning i semotorisk adgang
Performative slip i nuet
Militær-Camp for at finde vores urkræfter
Udforske mellemrum inden i os selv og i verden omkring os.

Gennemgående underviser og linjeansvarlig er skuespiller, Susan A. Olsen. På linjen vil du også løbende opleve andre undervisere i både kortere og længere perioder.

På denne linje kan det være en fordel, at du på du har noget erfaring med teater. Hvis du er ny på scenen, så vil linjen ”Nysgerrige på scenen og i filmen” måske være noget for dig. Er du i tvivl er du velkommen til at ringe og snakke med os.