Forårsholdet på Ryslinge Højskole

Fra februar til juni

E

Vil du opleve fuld udvikling og bevægelser på vores forskellige hovedlinjer indenfor skuespil, scenekunst og performance?

E

Er du klar til at lade din kreativitet gnistre, og styrke din værktøjskasse?

E

Drømmer du om at bo i et skabende og kreativt miljø, hvor alle værksteder og muligheder er åbne 24 timer i døgnet?

Kunstnerisk fokus

I foråret på Ryslinge Højskole er fokus på den kunstneriske fordybelse og pulserende skaberkraft. Mærk og boost din kreativitet.

Du vil kunne specialisere og fordybe dig på en af vores hovedlinjer indenfor teater, filmskuespil og performance. Forløbet vil også være krydret og afbrudt med samskabelse af forskellige kunst-produktioner og undervisning samlet på tværs af linjer. Herudover vil du opleve at blive en del af et kunstnerisk og skabende højskoleliv i både weekender og aftener.

Fra februar til juni kan du opleve et forår med fuld fokus på din kunstneriske og personlige udvikling.

Et forår fyldt med fordybelse

Forårsholdet på Ryslinge Højskole er fyldt med linje-fordybelse, samskabelse, æstetiske udtryk, læringsforløb og vigtige snakke i kaffepauserne – Naturligvis afbrudt af en række skæve og vilde oplevelser. 

Se alle vores linjer, projekter mv. herunder.

Hovedlinjer - Vælg ét af disse

Tryk for at læse mere
3

Ensemble R

Bliv en del af vores fordybende teaterkollektiv, hvor du i samspil med andre, undersøger det professionelle skuespillerarbejde.

Du vil blive en del af et engageret kollektiv, hvis fokus er at skabe et stærkt hold gennem øvelser, træning og virkelyst.

Som medskaber på holdet vil du opleve en stor personlig og kunstnerisk udvikling, som du vil kunne trække på resten af livet.

Læs mere

Nysgerrige på scenen og i filmen

Hvis du er ny på scenen, og ønsker indføring i forskellige skuespilteknikker, improvisation, melodrama mm., er denne hovedlinje lige noget for dig.

Du vil blive undervist i karakterarbejde og dramatisk træning, så du lærer at skabe troværdige, overbevisende og levende karakterer – både på scenen og i film.

Linjen har særligt fokus på dramatisk tænkning på gulv, karakterarbejde og personlig udvikling. Både filmskuespilleren og teaterskuespilleren udfordres i udvalgte scener.

Læs mere

Masker, arketyper, og skuespilteknik

Dyk ned i maskernes forunderlige univers.

Du lærer at bruge masker som et redskab til at udvikle karakterer, og til at udforske sider af dig selv, du ikke troede, du havde.

Ved hjælp af øvelser på gulvet, kropslig træning og fantasi, vil du få konkrete værktøjer, som du kan bruge på scenen, foran kameraet og i dit videre liv.

Læs mere

Projekter

Tryk for at læse mere
3

Kunstnerisk og Æstetisk projektforløb

Gå på opdagelse i din indre skabende kunstner og styrk forbindelsen mellem hjertet og udtrykket.

På dette kunstneriske og æstetiske projektforløb, lærer vi mens vi arbejder. Du vil, både i fællesskab og i mindre grupper, arbejde med forskellige kunstneriske processer med fokus på indlevelse, dramatik, samskabelse, æstetik og iscenesættelse.

I dette forløb får du også mulighed for at undersøge scenografi, dramaturgi, instruktion, skrivekunst, performance, koreografi, ledelse samt lys og lyd.

Læs mere

Forestilling på Det Kongelige Teater

Få et minde for livet i denne vilde kulmination på højskoleopholdet.

Højskoleholdet vil samskabe en dogmeforestilling på Det Kongelige Teater, baseret på et tema, som overdrages af skolens tidligere elever.

Det er en oplevelse, som ikke kan sammenlignes med noget andet. En oplevelse, som ikke bare vil give livslange erfaringer, men efterlade et unikt og uforglemmeligt minde for livet.

Læs mere

Et kunstnerisk miljø

Tryk for at læse mere
3

Refleksion og udviklingssnakke

En af vores kerneværdier er, at alle elever skal opleve udvikling i forbindelse med deres ophold på skolen. Derfor har vi specialiseret os i løbende processor med reflektion og udviklingssnakke.

Foruden den daglige uformelle sparring, afholder vi både ugentlige reflektionsrum og fastlagte udviklingssamtaler. Vi tror nemlig på, at læringen er størst, når vi har mulighed for at reflektere over den.

Læs mere

Det trygge arbejdsrum

Forudsætningen for at vi som mennesker kan udvikle os, er at vi føler os trygge og trives. Et trygt arbejdsrum er derfor afgørende – ikke kun for den faglige udvikling, men også for den personlige og sociale.

Derfor har vi et stort fokus på at skabe trygge arbejdsrum med fokus på bl.a. feedback, fremmøde, nærvær, kreativitet, sprog og opvarmning af kroppen.

Når vi laver holdinddelinger på Ryslinge Højskole, så har vi også fokus på det trygge arbejdsrum. Derfor har vi med stor succes inddelt hold dynamiske efter eks. teatererfaring, interessefelter eller helt tilfældigt, alt efter hvad der giver mening i netop det pågældende forløb

Læs mere

Bliv kultur pilot

Som elev på Ryslinge Højskole er du samtidig en kultur-pilot i demokratiets tjeneste. Alle elever bliver nemlig en aktiv del af arbejdet med at skabe og udvikle kulturen på skolen.

Det sker bl.a. via en række forskellige udvalg, som du vælger dig ind på efter interesse. Hvert udvalg fungerer som et projektarbejde, hvor I sammen skaber kultur, events og demokrati.

Læs mere

Kunst ad libitum

Ryslinge Højskole er med sin centrale placering i landet tæt på mange spændende kunst- og kulturoplevelse, du som elev har mulighed for at opleve. Derudover har du naturligvis fri adgang til skolens egne arrangementer.

Nogle af vores legekammerater tæller bl.a. Teater Momentum i Odense, Odense Teater, vores eget teater Teater R, Statens Kunstfond, Syddansk Universitet samt Foredrag og Talks.

Læs mere

Skolens rum

De fysiske rammer på Teaterskolen er imponerende og rummer både historiske og stemningsfyldte bygninger, moderne faciliteter og smukke udendørsarealer.

På skolen har vi bl.a. udenomsarealer med park, skov, boldbaner mm. samt en lille dam med en scene i kanten til udendørsforestillinger. Derudover har vi fitnesscenter, bibliotek, elevkøkken, musiklokale, kunstlokale, teatersal, forskellige scener, stor gymnastiksal og meget, meget mere.

Læs mere

Vil du opleve stemningen på Ryslinge Højskole?

Det er altid rart at fornemme stemningen og møde de mennesker, der udgør Ryslinge Højskole.

Derfor kan du altid besøge vores højskole, og blive vist rundt af nogle af de mennesker, som allerede går på højskolen.

Det kan du læse mere om lige her: