Højskolelivet

På Ryslinge Højskole er fællesskab, hjemlighed og højskoleliv tilsammen en unik ramme for din udvikling og fordybelse.

På Ryslinge Højskole bliver du en del af et pulserende højskoleliv, som er fuld af begejstring, nysgerrighed, hjemlighed og fællesskab. Vi er sammen om at skabe den atmosfærer, der gør dagligdagen levende, inspirerende, overraskende og poetisk. Hver evig eneste dag. Du vil bo midt i det hele, hvor skolens smukke naturområder og historiske omgivelser sætter rammen.

På Ryslinge Højskole er teatertræning og højskoleliv to lige vigtige ingredienser. Tilsammen er de rammen om det særlige, som er både dannelse, udvikling, oplevelser, erfaringer og erkendelser  – både på scenen, i undervisningen og fritiden. Du vil opleve hverdage og weekender med fællesskab og indhold. 

Når du flytter ind og har dit hjem på teater-slottet i Ryslinge, så bor du midt i traditioner og fortællinger fra 1866 og til nu. Højskolen er en fantastisk ramme for at finde retning, indhold og mening i tilværelsen.

Det er sammen med andre mennesker og i fællesskabet, at vi finder mening og skaber minder for livet. 

Højskoleliv kan ikke sættes på formel og kan være svær at beskrive. Livet på højskolen skal opleves; blive en fortælling for dig og dine højskolevenner. 

Oplev højskolelivet på Instagram

Vil du opleve stemningen på Ryslinge Højskole?

Det er altid rart at fornemme stemningen og møde de mennesker, der udgør Ryslinge Højskole.

Derfor kan du altid besøge vores højskole, og blive vist rundt af nogle af de mennesker, som allerede går på højskolen.

Det kan du læse mere om lige her: