Du har sikkert hørt om kommunikationsformerne monolog og dialog. Men hvad dækker de to begreber helt præcist over? Og hvordan bruges de i film og teaterverdenen? Læs med her og bliv klogere på de to samtaleformer.
Monolog
Ordet monolog er en sammensætning af “mono” og det græske “logos”, som betyder “tale, tanke fornuft”. Der anvendes monolog, når der kun er en enkelt person, som kommunikerer til et publikum. Dette kendes typisk fra TV-avisen og radioprogrammer, hvor værten taler ud til publikum uden respons. Det vil sige, der er tale om envejskommunikation. Det kaldes også monolog, når karakteren taler højt for sig selv, i film og teaterverdenen.
Dialog
Ordet dialog stammer oprindeligt fra det græske “dialoges”, som betyder “gennem ordet”. Der anvendes dialog, når minimum to personer interagerer verbalt med hinanden eller til publikum. Der er her tale om tovejskommunikation.
Der er forskel på monolog og dialog
Helt basalt er forskellen på monolog og dialog antallet af personer, der kommunikerer. Ved dialog skal der som minimum være to personer, der kommunikerer med hinanden, hvor der i en monolog, kun er en enkelt person, der kommunikerer højt for sig selv eller til publikum.
Hvordan bruges monolog og dialog i film og teater
Monologer bruges som oftest i film og teaterverdenen, når en person, eksempelvis hovedpersonen, gør sig indre tanker og “tænker højt”, og vi som modtager får et indblik i karakterens følelser, tanker og væremåde. Her forsøger skuespilleren at appellere til modtagerens følelser og vække empati. Hamlets “to be or not to be” er et glimrende eksempel på en monolog. Det kaldes også monolog, når skuespilleren henvender sig til publikum i et teaterstykke.
Dialog er den kommunikationsform, som anvendes mest i film og teater. Når to eller flere karakterer fører en samtale, og udveksler tanker og ideer, skabes en atmosfære, som får modtageren til at sætte gang i egne tanker og refleksioner. Gennem en god dialog kan modtageren tydeligt se karakterens rolle og indbyrdes forhold.