Læringsforløb og projekter

I løbet af året, gennemgår vi en række læringsforløb og projekter, som er med til at skabe og komme i kontakt med din indre skuespiller

Forår

 

Kunstnerisk og Æstetisk projektforløb

Både fælles og i mindre grupper arbejder vi kunstnerisk, æstetisk og skabende i intensive projektforløb. Her iværksætter vi vores læring og erfaringer fra hovedlinjerne ind i fælles produktioner. Vi arbejder med hybrider indenfor kunstneriske processer, hvor nøgleordene er æstetik, indlevelse, eksperimenter, dramatik, samskabelse, iscenesættelse, projektledelse og realisering.
Vi skal genopdage vores indre skabende kunstner samt nytænke og samskabe forskellige kunstværker ud til den virkelige verden. Vi skal lærer mens vi arbejder. Vi skal styrke den stærke forbindelse mellem hjertet og udtrykket: Hvad har vi på hjerte og hvordan udtrykker vi det?

Vi har i flere år samarbejdet med både Heartland Festivalen og Det Kongelige Teater, som virkelige opdragsgivere til vores forskellige performance-projekter.

Efterår

 

Dramatisk Fordybelse

I den dramatiske fordybelse, i starten af efteråret, vil du komme til at arbejde med temaer, der ligger et stabilt fundament for dit og holdets dramatiske arbejde. Her vil du udforske scenekunst og skuespil på nye og spændende måder og få skubbet dine grænser – både fysisk, mentalt og erfaringsmæssigt. Her styrkers din sceniske værktøjskasse ved fordybelse i fantasi, åndedræt, samspil, fysiodrama, sanselighed, eksperimenter, teknikker, musikalitet samt karakter- og tekstarbejde. Vi skal sammen undersøge disse vigtige ingredienser i teater og skuespil: Ensembletræning, teatralske omsætninger samt performative og sanselige slip.

Du vil i dette forløb møde tre forskellige værksteder ”Puls”, ”Mellemrum” og ”Gemmesteder”, som vil give dig og holdet helt nye erfaringer samt tilgange og adgange til skuespillet og scenekunsten.

Puls

Puls er hjertets slag. Det er blodet der flyder og livet i kroppen. I arbejdet med puls, vil du få sat gang i og opildnet kroppen, så du mærker den pulserende krop. Du kommer til at mærke, at det banker, og at kroppen lever. På den måde oplever du kroppen og kan derved undersøge nye, kreative veje, igennem øvelserne. Du kommer til at mærke den konkrete puls i kroppen, men og også den puls, der er i rummet, når man arbejder fysisk, hvor man i samarbejde med de andre eller med sig selv hele tiden udforsker det instrument, kroppen er. Puls er vigtigt, fordi kroppen er det instrument, man har at arbejde med, det du kan sætte på scenen, det du kan sætte i spil. Hvis ikke du har din krop med, så er du der ikke. Kroppen er også en måde at kommunikere på. Det handler om at lære sin krop at kende. Lærer dens svagheder og styrker at kende, og så skubbe til dem.

Du kommer til arbejde med sansninger med egen krop, både i forhold til dig selv, men også i samarbejde med andre. Du vil få pulsen op, så meget op, at man bliver forpustet, så man er tæt på at give op, men fortsætter alligevel, og så til sidst giver slip, lægger sig på gulvet, og mærker den energi og den strømning og puls der i kroppen. Som ung skuespiller er det vigtigt at lære, at det ikke kun handler om tekst og hoved, men det hele skal spille sammen, og kroppen er en kæmpe medspiller.

Mellemrum

Alle følelserne ligger i pauserne og i mellemrummene. Det er der, hvor vi kan mærke, at der tøves, at der vurderes og afventes. Der hvor beslutninger bliver taget, og hvor historien udfoldes. Det kan være alt det, der ligger mellem linjerne. Det, der ligger mellem kærlighed og had. Rent sprogligt, kan det være alt det, der ligger i pauserne. Det er at arbejde med karakterens vil og vil ikke, men også det, der er, imellem de to punkter.

I arbejdet med mellemrum, vil vi undersøge alle de ting, der ligger i mellem. Eksempelvis kan det være en rejse. Rejsen mellem glad og vred. I rejsen ligger der nemlig mange ting. Der ligger skift og drejninger. Der ligger et nul. Når skuespilleren er i nul, står de tilbage med intet andet end sig selv og deres krop. Du vil også blive udfordret og gjort opmærksom på dine egne mellemrum. Du vil lære at gå og fremstå som dig selv. Du vil finde modet til at kunne gøre dig på en scene uden, at du performer eller præstere, men bare er.

Gemmesteder

Gemmesteder. Vi har alle sammen haft en hule eller et legehus, hvor vi søgte hen, når verden skulle have et skud fantasi, men faktisk har de fleste mennesker også gemmesteder i deres måde at begå sig på. Det kan være en urolig hånd, et øh eller et øhm, et par fingre i håret eller et sænket blik.
Det dramatiske arbejde med gemmesteder er både helt konkret, eksempelvis med, at vi genbesøger et gemmested, man havde som barn; hvordan brugte man det, havde man et konkret sted og hvad betød det for en, men det kan også være en tendens man har helt personligt. Hvordan gemmer du dig? Hvad er det, gemmestedet ikke viser til andre? Vi skal udforske gemmesteder i improvisationer og i sceniske udtryk, hvor vi fortæller om gemmesteder, det kan være både konkrete og personlige, og en anden så laver en teatralsk omsætningen af disse.

Du vil i arbejdet med gemmesteder undersøge hvordan teater og karakterarbejde ofte er en medrivende gemmeleg på scenen, i sproget og i livet.

Neo-naturalisme

Naturalismen er det moderne teater og filmskuespils fundament. I stedet for at recitere teksterne stort og usandt, skal vi træne at kunne levendegøre rigtige og naturlige mennesker med fuld indlevelse og udtryk. Men hvad er en neo-naturalisme? Neo-naturalisme er en ny og fordybende tilgang til karakterarbejdet, der er udviklet på Ryslinge Højskole. I forløbet sammenkobler vi klassiske tekster, nutidig tenderser samt tanker fra nyere psykologi med forskellige teknikker indenfor skuespil. På denne måde skal vi undersøge det ”hemmeligt sande” i både karakter, skuespil, udtryk og i vores egen investeringer på scenen.

”Klokken tolv rev vi maskerne af og stod med blodigt kød hvor ansigterne skulle være. Jeg så at klarhed er levende, at skyggerne vokser jo nærmere lyset vi kommer.” Skriver Benny Andersen i et af hans digte, som beskriver rigtig godt forløbets store drøm for skuespillet.

Sansende tilgang til skuespil

I en verden hvor alt skal være logisk og målbart, er det svært at aktivere sin sanselighed. Vi er som mennesker i den moderne verden vant til at, at vi altid skal forstå og lære. På Ryslinge Højskole, vil du genopfinde og genopdage dine sanser, og lære at bevæge dig i et sanseligt rum. Du vil lære at smage med hænderne, føle med øjnene og se med ørene. At sanse noget, er at give slip på en forestilling om, hvordan ting er og ser ud, og i stedet opleve dem. Du vil blive bedre til at sanse stemning og forandringer i et rum og på scenen, samt forstå og udforske samspil og samarbejde med andre mennesker. I undervisningen, vil du blive sat til at opleve og møde de rum, som du arbejder i. Du vil blandt andet arbejde med musik, og hvordan man bruger det som en indgang til sanseapparatet. Du vil lære at bruge og sanse din krop både i forhold til musik, men også i forhold til møder med vægge, gulve, mennesker og modstand.

En sansende tilgang til skuespil vil give dig masser af nye farver, toner, udtryk samt til- og adgange på scenen og i fremtiden.

Forårsfornemmelser i masker, tekster og samskabelse

Vi går mod lysere tider og vores smukke højskole får pludselig forårsfornemmelser med høj sol, nye dufte og lyst til nye værktøjer. I dette intensive forløb bliver du præsenteret for metodelæren bag tre forskellige tilgange til skuespil og teater. Dette giver os tre nye indspark og muligheder for at bruge disse metoder i dit og vores videre arbejde med skuespillet.

Maskefornemmelse:

I samarbejde med vores tre faste maskeundervisere, Henrik, Sofie og Sofie, inviterer vi til nogle intense dage med fuld fokus på din maskefornemmelse. Her vil du blive introduceret til maskearbejdet, arketyper og bevidsthed om energier. Du vil opleve fælles eksperimenter med fokus på masker, arketyper, energi og forskellige tekster.

Teaterhistorie og tekstvalg:

Kitter åbner op til vores dramatiske bibliotek, hvor forskellige tekster skal udforskes og undersøges. Her er fokus på at kunne finde de tekster og værker, hvor du oplever en brændende gnist til videre undersøgelse. Kitter har udviklet en metode til dette, hvor I både bruger teaterhistorien og de fem elementer i en vekslen mellem læsning, sparring og øvelser på gulv. Dette er en spændende proces for alle og yderst vigtig for dem som skal til optagelsesprøve på Den Danske Scenekunstskole.

Samskabelse:

En stor del af arbejdet som skuespiller foregår i samspil med andre. Derfor har vi ekstra fokus på samskabelse som én metode til udvikling af scenekunst. I dette intensive forløb arbejder vi med ”Teater på tværs”, hvor vi eksperimenterer med forskellige udtryksformer: Det kan være både sang, skrivekunst, billedkunst, musik eller noget helt andet.

At komme i mesterlære

Vi har i flere år undersøgt læringsmetoden ”Mesterlæring” indenfor skuespilfaget. I den forbindelse vil du bl.a. kunne opleve én intensiv masterclass med en anerkendt skuespiller, som vil komme og undervise én dag i sin praksis og tilgang til skuespillet. Vi har før haft besøg af Nikolaj Kopernikus, Esben Dalgaard eller Lars Mikkelsen. Det er ikke til at sige hvem der dukker op på dit semester…

Sammen med dagens skuespiller vil eleverne på skift få soloundervisning med fokus på iscenesættelse, afprøvninger, indlevelse, fantasi og digte. Det hele krydders med gode råd og personlige anekdoter fra skuespillerens mange erfaringer.

Den skabende kunstner

I dette forløb træner vi at gå fra idé til færdigt projekt indenfor teater og skuespil. Vi fremdyrker vores indre og skabende kunstner, som i samspil med andre vil kunne få idéer ud og leve i virkeligheden. I dette forløb får du også mulighed for at undersøge scenografi, dramaturgi, instruktion, skrivekunst, performance, koreografi, ledelse samt lys og lyd. Ydermere bygger dette forløb op til vores dogmeforestilling på Det Kongelige Teater.

Fysisk improvisation:

I arbejdet med fysisk improvisation kommer du til at arbejde med kroppens kreative potentiale. Du vil lære at skille hoved og krop ad, så kroppen får frit spil at skabe. Det handler, som alt andet improvisation, om at sige ja, både til sig selv og sine egne indskydelser, men også til andre og deres idéer, hvis man nu f.eks arbejder med en kontaktimprovisation. Den fysiske improvisation kan have karakter af både kamp, leg, samarbejde og mange andre ting. Du kommer til at lære at være nysgerrig og åben overfor nye bevægelser og bevægelsesmønstre. Det handler ikke om at præsentere eller finde på, men på at lade sin krop leve frit og åbent. Du lærer at være nærværende i improvisationerne, både overfor dig selv, men også i forbindelse med andre. Du vil lære at stole på andre og have tillid til dine medspillere, og lade dem føre, men også lære, hvornår man selv kan og skal tage styring.

Æstetisk og rum:

I arbejdet med æstetik og rum kommer vi til at bygge både store og små billeder med kroppe, rekvisitter, musikalitet, udtryk, sanser og stemninger. Vi kommer til at skabe forskellige scenerum med vores æstetiske billeder, som kommer til at både understøtte, udfordre og nyskabe scenekunsten.

Devising og kunstnerisk ledelse:

Devising er en forholdsvis ny proces til at skabe teaterforestillinger og performance helt fra bunden. Hvis du drømmer om at skabe sine egne forestillinger, så er devising et helt fantastisk værktøj. Med dogmer, research, udforskning og eksperimenter, vil devisingprocessen forløbe fra idé til til færdig forestilling. I denne proces er der stort fokus på kunstnerisk ledelse, som handler om samarbejde, afgørelser, instruktion og kommunikation.

Forår & Efterår 

Forestilling på Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater og Ryslinge Højskole kan stolt præsentere: KGL# Dogmeforestilling

Alle elever på Ryslinge Højskole vil opleve den vilde kulmination på deres højskoleforløb. Det er teaterets svar på en jægerpilot-øvelse, som vil give dig livslange erfaringer og et minde for livet. Det bliver råt, vildt og sammenkogt scenekunst på landets fine og gamle teater. Højskoleholdet vil samskabe forestillingen udfra fl.g. dogmer:

  • Årets valgte tema – Overdraget af skolens tidligere elever.
  • Et nyskrevet digt.
  • 100 timers tidspres.
  • Bestemte rekvisitter.

Tidligere elever beskriver det bl.a. med følgende sætninger: “fuldstændigt vildt” – “berusende” – “døgn uden søvn” – “helt tæt sammen” – “med alt sat til” og “med et adrenalin kick, der svarer til at rappelle ned fra et 10 etagers højt hus”. Den stemning, der er hos elevholdet, når vi efter forestillingen står med et glas champagne i hånden, helt lykkelige, lettede, stolte og trætte, kan ikke sammenlignes med noget andet.