Tilknyttet underviser med fokus på sceneinstruktion
Kasper Sejersen er instruktør uddannet på Statens Scenekunstskole i 2013. I sit virke rundt omkring i landet har Kasper bl.a. instrueret Influencer Influenza på Odense Teater, De Stuerene på Mungo Park Kolding, VHS vs. Betamax på Svalegangen. Kasper har også skrevet og instrueret live radiodramaet Niels W. Gade – Hvem Slukker stjernerne med DR-symfoniorkester og 4 koncertfortællinger for Copenhagen Phil kaldet Bag om Musikken. I perioden 2017-2018 var Kasper ansat som kreativ producer på DR- Radiodrama.
Kasper er desuden fast gæstelærer på Den Danske Scenekunstskole og har været tilknyttet Islands Kunstakademi Listaháskóli Íslands.
Jeg håber på at du vil kunne finde din indre kunstneriske stemme og slippe fantasien løs. Det er en seriøs leg at lave teater men en leg er det. Igennem scenisk arbejde på gulv med improvisationer, tekst og fysik skal vi prøve at finde frem til en scenisk virkelig der har sin egen logik.
I mit liv ved siden af teatret nyder jeg at være sammen med min familie og venner. Tage på turer nært og fjernt og ellers have gode oplevelser med vennerne.