Uddannet fra Skuespillerskolen Ophelia i 2020 og har bl.a. stået på scenen på Teater Nordkraft, Teater Grob, Ishøj Teater og Folketeateret. Jeg er specialiseret i Meisner technique og fysiodrama bla. med en baggrund i kampsport.
I rummet med mig vil du foruden en solid grundtræning få styrket det sanselige samspil og lære at lytte til dine impulser. Det er en opdagelsesrejse med dig selv om rejsekammerat. Dele af dig selv skal du slippe og andre skal du omfavne. Vi skal bryde barrieren, blomstre og brænde helt ud – sammen. Vi skal arbejde forbi sociale konventioner og finde ind til lyst og frihed igennem energi og impulstræning, finde troen og tilliden til det som er, og gribe det som kommer.
Ude for undervisningslokalet bruger jeg tiden sammen med mine to dejlige rollinger og min Anne. Det sker også at jeg finder vej bag kameraet og fotograferer mennesker.
Jeg er bange for kulde, men elsker ski. Jeg har det svært med Seebach, men blev engang hypnotiseret til at elske Britney Spears.