Jeg er uddannet skuespiller fra DDSKS i København i 2011. Har siden været landet rundt og arbejdet på forskellige teatre bl.a. Det Kongelige Teater, Folketeatret, Teater Nordkraft og Vendsyssel Teater. De seneste otte år har jeg været tilknyttet Teatret Møllen. Jeg har desuden en BA i Lingvistik fra KU.
Min tilgang til skuespillet er fysisk funderet. Gennem en skærpet fysisk opmærksomhed, maske-, og rumfornemmelse forsøger jeg sammen med jer at finde det sted, hvor du, i samklang med dine medspillere og medmennesker, kan inspireres og arbejde bevidst på scenen, i prøverummet og i livet.
Ud over det er jeg familiefar, sportsmand og læsehest, så er jeg ikke i færd med vigtigt højskolearbejde, ser I mig nok enten legende rundt med mine børn, på løbetur eller i færd med at læse/lytte til bøger. Jeg har desuden forfattet teatermanuskripter og børnebøger, og er derudover flittig lydbogsindlæser.