Efterårsholdet på Ryslinge Højskole kan opleve en ny og spændende OFF-dag på Odense Internationale Filmfestival
Alle elever vil på dagen være akkrediteret gæster på festivalen og herigennem få adgang til de mange oplevelser, muligheder og udvalgte film. Eleverne vil følge et nøje tilrettelagt program, hvor der er fokus på intens filmskuespil samt det korte filmformats store kræfter. Eleverne vil herudover blive en del af netværket med unge filmfolk og skuespillere, som mødes på dagen med mulighed for at skabe nye relationer og idéer på tværs.
“Vi er sindssyg glade for samarbejdet, som er en fantastisk mulighed til vores elever. Det er ikke alle, der har en international filmfestival i baghaven, men det har vi og vi glæder os til at blive en del af den” siger Leder af Højskolen, Jeppe Sand