Teater er uden tvivl den mest udtryksfulde fortællemåde, som konstant har tilpasset sig den tid, som det udføres i. Selvom live-action historiefortælling oftest opleves hjemme fra stuerne af i dag – bare, fordi det er hyggeligt – så er alt dette også en produkt af fortidens teatergrupper, der dengang gav sit publikum en meget anderledes oplevelse.
Teatrets oprindelse – kan spores tilbage til den græske oldtid?
Teater er en mere end 2500 år gammel kunstart, men menneskeheden har overleveret historier mundtligt lige siden, vi udviklede vores sprogbrug. Dette lignede dog stadig ikke helt det teater, som vi kender i dag – og det var faktisk først i år 600 f.Kr, under den athenske hersker Peisistratos, at teater, som vi kender det i dag, blev til.
Den ekspressive måde at fortælle historier på, som teatret er, udviklede sig, da man i oldtidens grækenland ønskede at hylde sine guder. Tidlige skuespil blev her opført som en hyldest til guden Dionysos, guden for vin og frugtbarhed. Hertil tilføjede man kor, der sang salmer, som var skrevet til ære for ham, hvortil udklædte personer med masker bevægede sig og dansede.
Fortidens teater havde derfor også kraftige rødder i både religion og tradition – og Dionysosfesterne var med til at danne rammen for teatrets, herunder dramaets, udvikling.
Peisistratos indstiftede en række offentlige festivaler, hvoraf en af dem var dedikeret til Dionysos. Denne festdag centrerede sig omkring musik, dans og poesi – og han tillod hertil indslag af samfundskritisk art, fordi både kunst og kultur interesserede ham. Den første mand, der eftersigende skrev og fik opført det første dramastykke i Europa, var Thespis, som var digter – og det var også ham, som introducerede maskerne.
En kunstform, der er præget af og har præget historien
At sige, at teaterede startede i det antikke Grækenland er derfor ikke forkert, men det er hertil vigtigt at huske, at teater – og dets måde at fortælle historier på – altid har været en del af den menneskelige kultur i en eller anden form. Teater kan måske endda dateres helt tilbage til 8500 f.Kr., hvor stammedans og religiøse ritualer var en måde, hvorpå man udtrykte sig. Det hele afhænger af, hvordan man definere teater, og ser vi på det teater, vi kender i dag, så er der ingen tvivl om, at det har sine rødder i Dionysosfesterne.
Teatret har præget og er præget af historien – og i dag er skuespil en større del af vores kultur end nogensinde før. Det er takket været alt det, der er kommet før, både i forhold til udviklingen af nye genre, men også hvor man har kæmpet mod, at teater kun var tilgængelig for overklassen, kvinder ikke havde ret til at optræde, og hvor myndigheder, i Shakespeares tid, forbød teater. Alt dette har nemlig været med til at gøre, at teater, og herunder skuespil, i dag er en så tilgængelig kunstform, som alle kan nyde godt af.
Folk spørger også:
Hvad har teatret med den græske oldtid at gøre?
Det var de antikke grækere, der dannede grundlag for det teater, vi kender i dag. Her havde man en religiøs festival, Dionysosfesterne, hvor de ærede Guden Dionysos (guden for vin og frugtbarhed). Dionysierne udviklede her en mere struktureret form for drama, som har haft stor indflydelse på det teater, vi kender i dag; historiefortælling med dans og sang.
