Syng, snak og spis og Grønlandsmusikhistorie med Christian Søgaard

Tilmelding senest 28. januar til mail@ryslinge-hojskole.dk eller tlf. 62671020 

Entré. 125 kr. 

Program

18.30 – aftensmad og hyggeligt samvær i Spisesalen

19.45 – fortælling, fællessang og musik i foredragssalen.

Grønlands musikhistorie

Et musikalsk foredrag af Christian Søgaard

Som ung student købte Christian Søgaard sig en harmonika og rejste til Grønland,  for at  arbejde som ung pige i huset hos en dansk grønlandsk familie.

På nærmeste hold oplevede Christian et Grønland i opbrud væk fra 250 års dansk kolonistyre. Mange unge Grønlændere stoppede i disse år deres uddannelser i Danmark, for at tage tilbage til Grønland og her være med til at vende udviklingen i landet inden det var for sent. Det danske styre havde længe sat grønlandsk kultur og identitet i skammekrogen, men nu kom reaktionen. Der blev igen skrevet sange på grønlandsk, afholdt politiske kulturelle sommerstævner, genoptaget samarbejde med Inuit fra Canada, Alaska og Sibirien, grundlagt pladeselskaber og teatre. Alt sammen kulturpolitiske initiativer der var med til at gøre det muligt for grønlænderne at genfinde deres kulturelle og historiske udgangspunkt. Christian Søgaard har fra sit samarbejde med grønlandske musikere, og som komponist og folkemusikindsamler en personlig og selvoplevet indgangsvinkel til grønlands musikhistorie.

I foredraget fortæller, danser. synger og spiller Christian om denne historie.

Christian Søgård, spiller i dag med med Christian Søgaard Trio www.cstrio.dk,  og Sizzle with the Bogarts. Han har modtaget Dansk Musiker Forbunds levende musikpris, skrevet musik til bl.a Odense teater og Baggårdteatret og spillet med Povl Dissing og Benny Andersen, Peter Bastian, Rasmus Lyberth  og digteren Rune T. Kidde.

Besøg os

Overvejer du et ophold på Ryslinge Højskole?
Så kom endelig forbi og besøg os!