Bliv Baryl
En baryl på Ryslinge Teaterhøjskole, er en tidligere elev, som går på højskolen igen, delvist finansieret af den lokale Jubilæumsfond. Til gengæld arbejder eleven i og udenfor undervisningen med alsidige opgaver indenfor kultur, kommunikation og praktik. I 2025 har fonden igen valgt at støtte, så tidligere elever kan blive udvalgt som baryler.
“Jubilæumsfonden vil med dette tiltag styrke en øget oplevelse af stærk kultur, skaberkraft og omsorg for skolen, der bliver båret fra tidligere elever til kommende – både på skolen og i kommunikationen udad til. Derfor skal tidligere elever engageres til denne vigtige opgave.”
(Citat: Jubilæumsfonden).
Kriterier for at ansøge om at blive baryl
Du skal være tidligere elev på Ryslinge Teaterhøjskole; dog kan elever fra det netop overståede semester ikke søge, da fonden ønsker, at eleven har været ude og snuse til virkeligheden siden sidst. Du skal kunne betale ca. en fjerdedel af opholdets pris og 1.500 kr. i indmeldelsesgebyr – resten finansieres af fonden og skolen. Du skal være klar til at indgå på et nyt hold, og du skal have flair for og lyst til at:
- Være praktisk og koordinerende – med overskud og engagement.
- Være udadvendt, samarbejdende og den gode kammerat – støttende, men ikke styrende.
- Have lyst til at fordybe dig i teater og højskole på ny.
- Være tutor, oversætter og link imellem eventuelle internationale elever og resten af højskolen og derfor være godt funderet i tale-engelsk.
- I ansøgningen skal du redegøre for, at du økonomisk ikke har råd til et almindeligt højskoleophold og argumentere for, hvorfor du har brug for et ophold mere.
Hvis du ønsker at blive baryl, skal du sende en ansøgning
(max 1. A4-side) hvor du beskriver, hvorfor det skal være dig? Hvordan du vil varetage rollen som tutor og kulturbærer – hvilken kultur mener du, er vigtig at bære videre på Ryslinge Teaterhøjskole?
Din ansøgning sendes til hanne@ryslinge-hojskole.dk