Efterårsholdet

Du skal vælge efterårssemestret på Ryslinge Højskole, hvis du har lyst til at fordybe dig i arbejdet med skuespil – både på scenen og foran kameraet.

Semestret starter i begyndelsen af august og slutter til jul, og her er der for alvor tid til fordybelse. Du kommer til at undersøge forskellige tilgange til skuespilarbejdet i dybden i forløbene dramatisk fordybelse og filmforløb, så du står stærkt og velfunderet, når vi senere mødes til efterårets fælles teaterprojekt og efterfølgende turné.

I løbet af semestret er der også uger, hvor vi bryder hverdagsrutinen med kortere projekter og workshops, blandt andet workshopugen forårsfornemmelser, optræden på den lokale Midtfyns Festival, workshop i kontaktimprovisation og ikke mindst valgfagsuger, hvor du kan vælge at arbejde koncentreret med at forberede din optagelsesprøve – eller at  fordybe dig i noget helt andet, som fx dramatisk skrivning, sang, udeliv eller billedkunst.

Efteråret byder også på inspirerende besøg, kunstneriske oplevelser og demokratiske drøftelser, og – ikke mindst – det meningsfulde, daglige liv, hvor I sammen skaber en hverdag, I kan vokse og udvikle jer i. Så mens mørket tætner, sweatrene findes frem, og julen nærmer sig, bliver der arbejdet og hygget igennem her på den gamle skole – i teatersalen, i prøverummene og i dagligstuerne. 

Vær opmærksom på:

Hvis du har tænkt dig at søge ind på en scenekunstnerisk uddannelse i efteråret, hjælper vi dig løbende med din forberedelse. Medbring en tekst, du gerne vil arbejde med – så afsætter vi tid til at sparre med dig og guide dig helt fra semestrets start. Du kan dykke fuld tid ned i arbejdet i valgfagsugerne, og op til deadline, skaber vi plads til at færdiggøre processen, så du i ro og mag kan sende dit materiale afsted.

Hovedforløb og projekter på efterårsholdet

I efteråret får du fyldt din værktøjskasse op, så du har muligheder at vælge imellem, når du står overfor en opgave, en situation eller en relation. 

Andre fag og aktiviteter på efterårsholdet

Udover hovedforløbene byder semestret på en række fag og aktiviteter. Der vil være valgfagsuger, hvor du altid vil kunne vælge at forberede din optagelsesprøve, men hvor du også har mulighed for at lave noget helt andet i et par uger. Udbuddet offentliggøres ved semesterstart. 

Der er  workshopugen forårsfornemmelser, hvor du får et sneak peak ind i forårets linjer og den traditionsrige tur til den lokale Midtfyns Festival, hvor vi deltager med forskellige indslag og optrædener, og hvor vi samtidig hygger os med koncerter, samvær og campingliv i et par dage. 

Vi byder også på faget Ned fra scenen – ud i verden, hvor vi bryder teaterboblen og forholder os til verden omkring os.

Herudover vil du ugentligt deltage i højskolens eget lille demokrati ved møder i ministerierne og til fællesmødet, samt nyde inspirerende morgener med formiddagssamlinger og fortælletimer. I formaterne samtalekøkken og sit down er der ugentligt fokus på faglig og personlig refleksion, mens fællesaftenerne byder på sociale aktiviteter og kulturelle arrangementer både inhouse og outhouse.

Har du spørgsmål?

Har du brug for yderligere oplysninger, eller trænger du til en snak om dine muligheder, så udfyld formularen nedenfor, så ringer vi dig op. 

.. På det personlige plan rykker undervisningen ved mig på mange fronter, men særligt et par steder mærker jeg en tydelig udvikling. Nemlig i forhold til det at turde prøve mig frem og mit mod til at fejle

Gustav

Tilmelding
og priser

Vidste du at du kan få

Rabat

og

Støtte

til dit højskoleophold

Ryslinge på
Det Kongelige Teater

1 tema
10 dogmer
100 timer
1000 km i timen

Besøg os

Overvejer du et ophold på Ryslinge Højskole?
Så kom endelig forbi og besøg os!